Husrens - en historie fra virkelighedens verden

 Min opgave, når jeg renser et hus, er at være tilgængelig og åben, så mennesker selv kan opleve det spirituelle i deres eget tempo.  Ofte kan en følelse af utryghed i et hus hverken måles eller vejes, men alligevel kan den spirituelle vej gøre en kæmpe forskel på problematikker, der før syntes uløselige blot ved hjælp af konventionelle løsninger. Jeg ville aldrig gå en psykolog i bedene, om end linjerne kan være uklare mellem det psykiske og det spirituelle. Det svarer til at jeg i mit arbejde som certificeret Body-SDS massør altid henviser folk til henholdsvis lægen eller kiropraktoren, hvis jeg kan mærke, at der er en mulig diskusprolaps. Der er ting, jeg er god til og ting andre er bedre til og omvendt. Det er sådan jeg arbejder her.

Denne sag drejer sig om en mor, der henvender sig har en 18 årig datter, der ikke er tryg ved at sove på sit værelse. Hun har hørt fodtrin bag sig i gangen ind til hendes værelse og en følelse af angst som om hun ikke er alene. Moderen har det på samme måde og havde det selv på samme måde, dengang det var hendes barndomsværelse i det familieejede hus.  Følelsen af ikke at være alene. Følelsen af at nogen er til stede og iagttager én. Husdyr, der med strittende pels stirrer på et sted i rummet , der ikke er nogen. Angst. Det, der har fået hende til at henvende sig er datterens beskrivelse af, at hun er bange for at sove på eget værelse. Dynen bliver altid trukket helt op om ørerne , så halsen ikke er blottet. Hun havde det på samme måde da hun var barn, men nu hvor hendes datter fortæller om samme oplevelse, ønsker hun at gøre noget ved det.

Der er mange måder man kan finde ud af, om dårlig restenergi sidder tilbage i væggene eller at man har besøg af en ånd, der ikke har givet slip på denne verden. En gang imellem er det nok at rense et værelse, en gang imellem et helt hus. Nogle gange kan restfølelser og frekvenser blive frigjort, hvis man bygger om eller river ned. Det vigtigste er, at der kan gøres noget ved det, og at man tager sin utryghed alvorlig. Har man f.eks. boet sammen med en voldelig mand, kan hans negative energi blive siddende i væggene efter han er væk. Alt det finder jeg selv ud af, når jeg er ude og lave en "husrens". Det er derfor jeg foretrækker intet at vide, for så bliver det hurtigt tydeligt om de "meddelelser" jeg får fra Universet er klare beskeder, frem for noget min underbevidsthed husker fra Wikipedia eller fra den bekymrede klient selv.  Det kan være en følelse af utryghed; at noget er galt; en følelse af at være iagttaget; koldsved; lyden af noget, der ikke bør være der. Små børn er mere følsomme end voksne, men oftest bliver det at være mørkeræd tilskrevet en livlig fantasi frem for det, jeg har oplevet mere end én gang, at barnet ser og hører ting, der er til stede i rummet med det. Ting, vi voksne er blevet for ufølsomme til at bemærke.

Når jeg husrenser åbner jeg mit sind og beder om hjælp til at fornemme og se, hvad der er problemet. Den kanal man åbner sidder i solar plexus og man kan sige at man åbner for alle ens sanser. Ved denne husrens begynder der langsomt at dæmre  et billede frem på min nethinde. Af en lille forknyt pige, der sidder henne i et hjørne, hvor der nu er et skab. Hun sidder helt krøbet sammen. Trynet, undertrykt, ulykkelig er ordene, der følger billedet i mit hoved. Det betyder ikke nødvendigvis, at hun er en ånd, der bor i huset. Jeg fornemmer snarere at hun som et overeksponeret billede fra en forgangen tid er blevet i værelset. Et fastfrosset billede uden for tid. Følelser, som stadigvæk er i værelset. Jeg lægger billedet til side og begynder igen at tune ind på energierne i værelset.

Denne gang bliver min opmærksomhed tiltrukket af to steder i værelset. Jeg fornemmer energimæssigt et mørke henne i den ene ende af rummet og et andet diametralt i den anden ende af rummet på loftet - lige over A....s hovedgærde. Det at fornemme kan bedst sammenlignes med, hvis man står uden for i mørket. Ens øje er mest følsomt i udkanten af øjet, så man fornemmer lettere en tændstik langt væk,  hvis man giver sig lov til at kigge lidt sidelæns, end hvis man står vendt front mod det og kigger. På samme måde forsøger jeg at fornemme med den mere følsomme del af mine sanser. De fornemmer mere end det blotte øje. Et mørke sidder ligesom fast som en tåge og skærer værelset diagonalt over, hvis man skulle trække en linje.
 Jeg ser ikke nogen nulevende ånd. Bare energier, der har sat sig fast i væggene. Så går jeg i gang med at rense. Kanalisere healende energi. Sætte spirituelle lys ind, der pulserer og vil rense mørket væk.  Healende energi er altid lyst og hvidt.

Dernæst fortæller jeg, hvad jeg har set og spørger ind til deres oplevelser, så jeg kan se om mit syn stemmer overens med, hvad de har oplevet. De steder jeg har fornemmet mørke i rummet stemmer helt overens med hvor A... har fornemmet at "der er noget". Det ene mørke sidder endda lige over hendes hovedgærde. Både mor og datter kan genkende de steder i rummet jeg udpeger.
Moderen forklarer, at det først var , da A... fortalte hende om, hvordan hun havde det herinde på værelset, at hun blev mindet om sine egne oplevelser. For det var jo også sådan,  hun har haft det. Dengang hun var på A....s alder havde hun altid svært ved at falde i søvn. Dér stod sengen samme sted og hovedgærdet var præcist lige dér. Hun var så bange for at ligge med blottet hals, at hun altid dækkede den med dynen. Hun var bare utryg. A.... kunne ikke vide, at hendes mor havde haft det på samme måde som hende, for hun har aldrig fortalt hende det. Vi taler det hele igennem, så der ikke sidder nogen frygt tilbage for, hvad der skete og hvad jeg så.